Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Pædagogiske begreber/værktøjer

​Udgangspunkt i den enkelte

Pædagogikken på Solskovgaard kan ikke beskrives ud fra en enkelt teoretisk retning eller metode. Når vi laver pædagogisk/psykologisk intervention tager vi udgangspunkt i det enkelte individ, dennes problematikker og laver de pædagogiske tiltag, der er nødvendige ud fra de observationer vi gør i, hverdagen.

Fælles for alle unge er, at de har brug for hjælp – men ikke alle har brug for samme hjælp!

​Når vi laver en pædagogisk handleplan/intervention for de unge har vi nogle værdier, som altid vil indgå i det pædagogiske arbejde.

Udviklingsstøttende relation

Relationen er grundlaget for alle pædagogiske tiltag!

​Relationen danner den base, hvorfra vi arbejder og tilrettelægger det socialpædagogiske arbejde med den enkelte ung.

​En god udviklingsstøttende relation er forudsætningen for at kunne arbejde med den enkelte unge. Hvis ikke der opnås en god og udviklingsstøttende relation mellem barn og voksen vil der kun ske meget lidt eller slet ingen udvikling.

​Alt udvikling sker i rummet mellem mennesker (Buber) – de intersubjektive kvaliteter er den psykologiske ilt, der danner grundlaget for en sund selvudvikling.

Empati og anerkendelse

Den anderkendende voksne optræder empatisk i forhold til den unge og ser hvilken selvfølelse han/hun har i spil i en given situation.

​Anderkendelse er ikke det samme, som at acceptere uhensigtsmæssig adfærd, men en anderkendelse af de følelser/emotioner, som den unge har i spil i en given situation!


Når de unge eks. handler uhensigtsmæssigt hjælper vi med at sætte ord på den følelse/oplevelse af afmagt eller frustration, som den unge har i spil – vi ser intentionen bagved handlingen. Målet er at den unge føler sig forstået, genkendt og anerkendt, så han/hun ikke føler sig forkert.

Samhørighed

At være en del af en fællesskab er en af forudsætningerne for en sund og god selvfornemmelse – mennesket er fra fødslen prædisponeret til at søge kontakt med andre mennesker (Daniel stern) – vi er med andre ord født som sociale væsner, der automatisk vil søge kontakt med ligesindede. Hvorvidt vi gør det afhænger af kvaliteten af relationen – om der er psykologisk ilt tilstede.

Det er vigtigt, at den unge oplever fællesskab med andre. Den samhørigheds skabende voksne/pædagog er en, der formår, at give den enkelte en oplevelse af, at høre til i fællesskabet – tager afstand fra mobning og fremmedgørelse. En som giver den unge en oplevelse af at have en sikker base, hvor han/hun hører til.

Betydningsdannende merkompetente voksne

Den betydningsdannende/merkompetente voksne er en, der har en naturlig autoritet og evne til at være betydningsdanner, sætte grænser og skaber struktur, for den enkelte ung. Man har en konsekvent holdning til uønsket adfærd og kan hjælpe den unge med adfærdsregulering og evt. opstille en konsekvens, hvis det er nødvendigt.

Man er betydningsbærer/dannende og formår at formidle engagement, mening, normer og værdier til den unge. Den merkompetente voksne er en voksen, der har autoritet – men ikke er autoritær!

Walk your talk!

Den merkompetente voksne er en, som gør som han/hun siger. Man kan ikke være betydningsdannende, formidle normer og værdier til den unge, hvis ikke man selv lever efter dette.

​Udfordring​

Den udfordrende voksne er en medspillende modspiller. En som den unge kan spille bold op af for at afprøve sine holdninger - en som tør spille bolden tilbage på den unges banehalvdel, med et kvalificeret modspil og evt. udfordre den unges mening og oplevelse af eventuelle konflikter med andre.

Den unge skal udfordres ift. Nærmeste udviklingszone (Wygotsky). Nogle gange vil den unge opleve kortvarig frustration. Det sker der, hvor udfordringen er på kanten af, hvad han/hun magter.

Kun ved at blive udfordret/frustreret vil der finde en udvikling sted. Den unge må aldrig efterlades passivt i forhold til egen udvikling.

Optimal frustration (Kohut), forstås bedst som nærmeste udviklingszone plus tre millimeter. Man lægger opgaver til rette for den unge, som han/hun lige akkurat magter, hvis man anstrenger sig. Det er vigtigt, at frustrationen ikke bliver for stor, da den unge ellers vil reagere med frakobling og fortvivlelse.

​​

Neuropædagogik/psykologi

Når den pædagogiske indsats ift. den enkelt ung tilrettelægges er det vigtig, at se på om den unge er udfordret kognitivt. Er der dysfunktion i de eksekutive funktioner tages dette i batragtning når der laves intervention.

Det kan eks. været, at den unge er opmærksomhedsforstyrret, hvilket gør, at den unge har svært ved at koncentrere sig. Eller, at den unge har højre hemisfære forstyrrelser, der gør, at den unge har svært ved at danne/skabe overblik.

​Læringsniveau

For at kunne tilrettelægge den bedst mulige pædagogisk ift. den enkelte er det vigtigt, at finde ud af, hvordan og under, hvilke betingelser, den enkelte unge lærer bedst. lærer den unge af konsekvens - har den unge brug for mange gentagelser – hvordan reagerer den unge på positive og negative reinforcere - skal tingene overindlæres førend der sker en automatisering af det lærte.

Der tænkes ikke på, hvad den unge lærer, men hvordan den unge lærer. Det er vigtigt, at påpege, at det er de positive reinforcere, der skal danne grundlaget for indlæringen – man vil ikke opnå samme resultat ved at bruge negative reinforcere (straf).  Målet er at den unge får dannet et læringsgrundlag, hvor han/hun kan ”lære at lære” – det vil sige lære af sine erfaringer!


Miljøet

En stor del af pædagogikken ligger i det miljø, som de unge møder i sin hverdag på Solskovgaard.

Vi er alle et produkt af det miljø eller den kultur, hvor vi er opvokset. Mennesket er kultur skabt, men er også kultur skaber!

Ved at placere den unge i et miljø med udfordrende, empatisk spejlende og selvunderstøttende/regulerende voksne omsorgspersoner, der formår at danne en god, bæredygtig og udviklingsstøttende relation til den unge danner vi grundlaget for en positiv udvikling.

Målet er at danne en sikker base (John Bowlby), hvorfra den unge kan udforske verden og danne sit eget erfaringsgrundlag. Der arbejdes med at omdanne den unges indre arbejdsmodeller (Bowlby).

Ofte har den unge bevæget sig i et miljø, hvor han/hun har fået indlært sig nogle dysfunktionelle indre arbejdsmodeller. Den vigtigste indre arbejdsmodel vi mennesker har, er en ”model” for, hvordan vi er sammen med andre.

De intersubjektive kvaliteter er afgørende for, at den unge lærer at begå sig fremadrettet. Al læring finder sted i rummene mellem mennesker – derfor er relationen så afgørende.

De unge skal opleve et miljø, hvor der er struktur, forudsigelighed og trygge rammer. Det kan lyde som banaliteter, men ikke desto mindre er det afgørende faktorer i forhold til at skabe ro omkring den enkelte og igangsætte en positiv udvikling.

De unge skal opleve, at hverdagen kører videre også selvom, de har perioder, hvor tingene ikke fungerer optimalt – de har brug for at der stadig står mad på bordet, at tøjet stadig bliver vasket og at den voksne er tilgængelig også selvom den unge har udvist en adfærd, der ikke er acceptabel.

Den enkelte ung har brug for, at de voksne kan se ind bagved adfærden, hjælpe med at sætte ord på og afstemme dem følelsesmæssigt.
det er vigtigt, at de unge oplever at selvom de indimellem kan være ustabile, så er omgivelserne der stadig – deres sikre base (Solskovgaard) består uanset hvad!

Vigtige teoretikere for pædagogikken er:
Daniel Stern – John Bowlby – Heinz Kohut – Gregory Bateson – Susan Hart – Jan Tønnesvang – Dion Sommer.

​​

Socialpædagogiske samspilstemaer for pædagogikken på Solskovgaard

  • Etabler en god kontakt til den unge og følg dennes initiativ. Afvis ikke den unge, hvis dennes initiativ ikke kan følges, men angiv derimod alternativer.

  • Kommunikationen med den unge skal foregå som en dialog, hvor man fremfører sine synspunkter efter tur. Tal aldrig nedladende om den unges synspunkter, men udfordrer gerne disse. Giv den unge et medspillende modspil.

  • Tal på en accepterende måde om det den unge er optaget af. Prøv at få en samtale i gang og opnå fælles opmærksomheds fokus på et emne, som optager den unge.

  • Vis, at du er glad for den unge.

  • Tilrettelæg opgaver, som udfordrer den unge. Tænk Nærmeste udviklingszone plus tre millimeter. Tag udgangspunkt i den unges aktuelle læringsniveau.

  • Reager på ønskelig adfærd ved at rose den. Giv altid ros og anerkendelse for det som den unge magter at gøre.

  • Hjælp den unge med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser på en positiv måde. Led den unge gennem konflikter, vis positive alternativer, planlæg og løs konflikter sammen med den unge.

  • Se den intention, som den unge har i spil i en evt. konfliktsituation - se bagved handlingen og hjælp den unge med at få sat ord på de følelser han/hun har i spil i en given situation.

  • Oplev verden sammen med den unge således, at denne føler sig anerkendt og bekræftet i de oplevelser I har sammen.


Samspilstemaerne er inspireret af ICDP. Og er et udtryk for, hvordan vi generelt arbejder med de unge i organisationen.