Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Hvad gør vi

Når Solskovgaard får en henvendelse vedr. en ny ung, foretages der en grundig visitation, hvor der ses på om den unge matcher målgruppen, ligesom vi laver den første vurdering af de pædagogiske tiltag ift. den enkelte og dennes problematikker, samt de i handleplanen opstillede mål.


Der laves en helhedsorienteret vurdering, der tager udgangspunkt i Pædagogikken på Solskovgaard. I de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt drøftes sagen med Solskovgaards tilknyttede psykiater, som er med til at vurdere indsatsen.


Solskovgaards har tre medarbejdere, som på tredje år er i gang med en uddannelse til familieterapeut. Sagen gennemgås altid med en af disse medarbejdere, som herefter vurderer om der evt. skal tilbydes støtte i hjemme i forhold til at bakke op omkring anbringelsen og/eller få en forståelse for behandlingsarbejdet, som er en del af grundlaget for en god anbringelse, hvor der er fokus på den unges udvikling.

Når den unge er flyttet ind på Solskovgaard begynder behandlingsarbejdet på baggrund af visitationen og de aftaler, der er lavet mellem Solskovgaard, sagsbehandler, den unge og dennes familie.


De to første måneder af opholdet går med at den unge falder til og flytter ordentlig ind på opholdsstedet. Vi observerer i denne periode den unge, lærer denne at kende. Vi ser på, hvor den unge har sine ressourcer og problematikker.


Observationerne danner grundlaget for den pædagogiske behandlingsplan/intervention, som laves inden det første møde med kommune og forældre. Den pædagogiske udredning/intervention gennemgås på dette møde. Interventionen er inden mødet vendt med Psykiater, familieterapeut og pædagogisk ansvarlig leder, som har ansvaret for udarbejdelsen af behandlingsplanen. Foruden de nævnte fagpersoner kan, der inddrages andre relevante fagpersoner – det er vigtigt, at behandlingsplanen er helhedsorienteret og kommer helt omkring den unge, for at danne det bedst mulige udgangspunkt for behandlingen. Vi vil ligeledes pege på om vi vurderer, at der kan være brug for yderligere udredning af den unge – eks. en neuropsykologisk undersøgelse.