Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Solhøj

Generelt - beliggenhed:

Solskovgaards boenheder/afdelinger ligger spredt omkring Brovst by i Jammerbugt kommune og består af 3 opholdssteder, en større intern skole og to ungeafdelinger. Alle boenhederne/afdelingerne under Solskovgaard har beliggenhed tæt på idrætsfaciliteter, natur og dagligvarebutikker. Her er der trygge miljøer, hvor Solskovgaards beboere har gode muligheder for at deltage og blive inkluderet i det lokale foreningsliv.

Bygninger, fysiske rammer udvendig og indvendig samt faciliteter:

Er et nyere familie-lignende opholdssted opført i gule mursten på en 2 tønder land stor grund i naturskønne omgivelser et par kilometer fra Brovst. Den moderne hovedbygning fremstår funktionel, hyggelig og familielignende med rumligt køkken, flere opholdsrum, aktivitetsrum, mødelokale i forlængelse af personalerum. Der er tilknyttet to store terrasser til hovedbygningen, hvor man bl.a. kan grille og opholde sig i et miljø af behagelige havemøbler og hængekøje, som beboerne gerne afbenytter.

Den oprindelige staldbygning er indrettet med veludstyret værksted, god plads til opbevaring af cykler, ligesom der er gode og ugenerte udearealer med bålsted, boldspil på gode græsplæner samt trampolin.

Opholdsstedet Solhøj – faciliteter/indvendig.

Den moderne hovedbygning i to etager fremstår funktionel, hyggelig og familielignende med rumligt køkken, flere opholdsrum, aktivitetsrum, mødelokale i forlængelse af personalerum. Beboerne råder over eget møbleret værelse som indeholder bl.a. tv. Værelserne ligger fordelt på henholdsvis i stueetage og på 1. sal. Værelserne på 1 sal måler mellem 7 og 8 kvm. - alm. børnevenlig standard med mulighed hyggeligt indretning pga. skråvæggene. I stueetagen måler værelserne mellem 9 og 10 kvm - disse er kvadratiske og ligger i forlængelse af husets store indgangsparti, bryggers og vaskerum og er velegnet til de større børn på stedet.​

Der er 2 opholdsrum bestående af dels fællesstue og fællesrum ved hal/indgangsparti samt et stort ny renoveret aktivitetsrum på 1 sal, hvor der er god internetforbindelse, tv, video, playstation, dart samt muligheder for aktiviteter som design og billedkunst, m.v.

Derudover er der stort fælles vaskerum/bryggers. Solhøj har ekstra værelse stående med mulighed for at tilbyde evt. overnatning til forælder, som kommer langsvejs fra.

Solhøj